Foto: David Stjernholm

​

Three Dimensional Shadows / Drawn by the Help of the Sun

Amalie Smith & Ferdinand Ahm Krag

Hvis et tredimensionalt objekt kaster en todimensional skygge, kan man så forestille sig samme objekt som skyggen af noget firedimensionalt? Atombomben som en blitzagtig sol over Hiroshima fremkaldte et destruktivt tredimensionalt fotografi af byen på byen selv – en menneskekrop på en trappesten og et kimono-mønster på en menneskekrop. Den første computer (og med den det digitale fler-dimensionale rum) blev udviklet for at lave de udregninger, der skulle til for at konstruere atombomben. Men to tusind år tidligere fandtes en forløber til computeren – The Antikythera Mechanism – om bord på et romersk skib med en last fuld af græske skulpturer. Skibet sank, og den svampedykker, der i år 1900 fandt skibet og lasten, troede, at han så døde kroppe på havbunden.

Amalie Smith udstiller en film og tre objekter, som kaster skygger fra det digitale rum ind i udstillingsrummet – modulsystemet Rumdeler er inspireret af japanske rispapirskærme og skåret efter digitale vektortegninger, neonskulpturen 3D indfører 3D-programmernes farvede kartesianske akser i udstillingsrummet, og 3D-fræsningen Boy er lavet efter en digital scanning af en skulptur fra Antikythera-skibsvraget, der i to tusind år har ligget halvt begravet i havbunden. Filmen The Mechanism fører billeder af samme skibsvrags last sammen med en japansk te-ceremoni, digital 3D-animation fra 1972 og billeder fra fredsmuseet i Hiroshima, alle satureret i farverne rød, grøn og blå – skærmens og projektorens grundfarver.

Ferdinand Ahm Krag udstiller to værker lyssat med RGB – en tegning og et maleri – der begge udgør en art formelle meditationer over kraftfelter og energistrømme. ‘Den menneskelige krop er et elektrisk batteri, i hvilket man har beskåret og fortrængt udladningerne’ skriver Antonin Artaud i radiospillet Den endegyldige afskaffelse af guds dom fra 1947. Ernst Jünger skriver i prosabogen Det eventyrlige hjerte fra 1938 at ‘Sprogets ånd ligger ikke i ordene og billederne; den er indlejret i atomerne, som en ukendt strøm vækker til live og tvinger ind i magnetiske figurer… Ja, hvis vi evnede at høre denne stemme, ville vi også kunne flyve uden flyvemaskiner, og kroppene ville være gennemsigtige for vores blikke også uden Röntgens stråler.’ 

Fysikeren Jamens Clerk Maxwell opdagede, at synligt lys er elektromagnetisk stråling, at elektromagnetisme holder materien sammen – som en slags lim – og at alle objekter – levende såvel som døde – har et elektromagnetisk felt omkring sig, der i princippet strækker sig uendeligt ud igennem kosmos og udbredes med lysets hastighed. Hvad Maxwell beskrev, har shamanistiske kulturer forstået i praksis igennem årtusinder: alle genstande er levende i den forstand at de er strømførende og forbundne igennem kraftfelter. I særligt eksalterede kropslige tilstande – eksempelvis under påvirkning af psykotropiske substanser – kan man se hinsides det synlige lys og dybere ind i det elektromagnetiske spektrum, hvor radierende elektromagnetiske strålelegemer breder sig langt udover det, som det synlige lys ellers markerer som legemets grænse.