[Scroll down for ENGLISH]

 

TURBID WAKE

 

Turbid Wake er en flygtig tilstand. Efterladenskaber fra et fartøj: Et spor - uigennemskueligt og grumset af opslemmet stof, fuld af forvirring og uorden. Udstillingen er opstået af en fælles fascination for 1800-tals-klassikeren Heart of Darkness af Joseph Conrad. Idéer kredser omkring ‘mystiske' og ‘mytiske’ forestillinger fra den oprindelige verdens kosmiske univers.

I Haanings nye video-installation Mother of Monsters (6 min. 50 sek.) findes der et uendeligt tomt mørke. Sitrende øjne observerer fra det blanke sorte tomrum, som når du hvirvler ned ad en lind strøm af data og selfies mellem øer af ukendte territorier uhyggeligt glødende i det store mørke. Næsten som Marlow der rejser op ad Congofloden dybere og dybere ind i Mørkets Hjerte, overvåget af skinnende øjne fra den uigennemtrængelige jungle på den anden side af den tykke tåge, omgivet af fjerne skælvende eksotiske lyde, uhyggelige, dragende og stemningsfulde.

I en skulpturel total-installation udspiller Golles’ værker sig omkring etableringen af kultur, fadermordet og menneskets excesser, ligeledes med udgangspunkt i Conrads Heart of Darkness. Værkernes formelle, minimalistiske og nærmest rituelle karakter kan ses som kulturens formelle ramme i en verden uden orden og hieraki, en verden af artikuleret vold, obskønitet og kaos, hvor naturen gør som den gør - "The blind leading the blind."

 

 

 [ENGLISH]

 

TURBID WAKE

 

An exhibition by Kaare Golles and Anne Haaning. 15—31 May 2015

 

Turbid Wake is a transient condition. The track of a vessel – thick with suspended matter, full of confusion and disorder.

The show emerged from a shared fascination for the 19th century classic Heart of Darkness by Joseph Conrad. Ideas revolve around ”mystic" and "mythical" imagery within the primordial world of cosmic evolution. 

 

In Haaning's new video installation Mother of Monsters (6 min. 50 sec.) we peer into an infinite void of darkness. Quivering eyes observe from this glossy black space just as they do when you swirl down a continual stream of data and selfies—between the unknown territories of islands glowing eerily in the dark. Almost as Marlow traveling up the Congo River deeper and deeper into the heart of darkness itself, spied on from the impenetrable jungle behind thick fog, surrounded by the trembling of distant foreign noises, eerie, alluring and evocative.

 

Golles’s sculptural total installation, also based on Conrad's Heart of Darkness, deals with the establishment of culture, the death of the father and human excesses. The formal, minimalist, almost ritual, character of the work can be seen as the formal framework of the culture of a world without order and hierarchy, a world of articulated violence, obscenity and chaos where nature does what it does—“the blind leading the blind”.